Til DK Companys E-commerce afdeling i Ikast søger DK Company A/S en forretnings- og performanceorienteret teknisk e-com specialist med ansvar for den tekniske udvikling af DK Companys CMS i samarbejde med DK Companys udviklingsteam og e-commerce managers. Du bidrager med et stærkt kommercielt og teknisk mindset, masser af gåpåmod og et positivt humør.
DK Company A/S tilbyder en stilling med masser af udfordringer i en uformel organisation med plads til smil og humor, hvor tingene går hurtigt, og omstillingsparathed er et nøgleord.
Du vil referere til DK Companys CMO og vil få en bred kontaktflade i hele virksomheden, hvor du i fællesskab med dine kollegaer skal sikre de bedste betingelser for fortsat stigende vækst for DK Companys online platforme.
Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af fire hovedområder:
Webudvikling: Behovsafklaring og kravspecifikation, planlægning og prioritering af udviklingssager samt daglig drift og releases.
Contentful (CMS) superbruger: ”Teknisk helpdesk” for DK Companys 20 e-commerce managers, brugermanualer og generelle platformsopdateringer samt drift af eksterne onsite værktøjer som fx Channable, Sleeknote og Flowbox.
Onsite brugeradfærd: Gennemføre UX-analyser og A/B-test, skabe indsigt via tracking og analytics samt analyse af onsite søgeadfærd.
Site health: Site- og data performance, optimering af produktfeeds samt analyse og implementering af SEO/GEO.
Faglige og personlige kvalifikationer:
Erfaring fra lignende stilling er en fordel.
Du forstår sammenhængene mellem den tekniske del og front-end i platformen og kan gennemskue, hvad der forbedrer performance.
Du formår at forstå og formidle rå data til kommercielle betragtninger og udviklingspotentialer.
Du er nysgerrig og har en proaktiv og udviklende tilgang til dine arbejdsopgaver.
Evnen til at bevare overblikket og prioritere opgaver i en hektisk hverdag.
Trives godt med frihed under ansvar og en alsidig hverdag.
Er du klar til at gøre en forskel? DK Company A/S glæder sig til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jacob Tange Jessen, CMO & Director of Online på telefon +45 51491049 eller sende dit personlige CV og ansøgning til jobs@dkcompany.com mærket: ”Teknisk e-commerce specialist”.
Ansøgningsfrist: Ansøgninger behandles løbende, og DK Company A/S lukker opslaget, når den rette kandidat er fundet.
Timeantal pr. uge: 37 timer
Tiltrædelse: Forventeligt 1. november eller før, hvis muligt.
Arbejdssted: La Cours Vej 6, 7430 Ikast, DK