Pattern Designer

Drømmer du om at forme mode med perfekt pasform? Som Pattern Designer hos ONLY STORES sikrer du kvalitet og konsistens på tværs af kollektioner.

Pattern Designer

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Brænder du for pasform ned til mindste detalje, og er du teknisk dygtig til fitting og modelkonstruktion?

ONLY STORES styrker fremtidens retail-forretning. Derfor søger ONLY en dygtig Pattern Designer, der kan sikre pasform, kvalitet og konsistens på tværs af ONLY's produktkategorier.

BLIV EN DEL AF ONLY STORES

Flere års solid fremgang har gjort ONLY STORES til en af modebranchens mest succesfulde retail-forretninger. ONLY har i dag mere end 1.000 ONLY- og ONLY & SONS-butikker, lokaliseret på de bedste shoppingstræder og -centre i Europa. Ambitionerne stopper dog ikke her. ONLY har fortsat store vækstplaner og forventer at åbne yderligere 600 butikker de kommende år.

Derudover vil du opleve:

  • Et stærkt team, drevet af høj faglighed, teknisk knowhow og passion for tøj og mode.
  • At arbejde tæt på forretningen i et retail-setup, hvor feedback fra butikkerne hurtigt omsættes til konkret handling.
  • At præge og optimere fit og kvalitet på tværs af ONLY's produkter.
  • At arbejde sammen med de dygtigste specialister, der både inspirerer, udfordrer hinanden og løfter sammen i flok.

DIN ROLLE – TÆT PÅ PRODUKT OG FORRETNING

Som Pattern Designer får du ansvar for pasform og konstruktion fra sketch til godkendt produkt. Du arbejder tæt sammen med Indkøb og Design og har løbende dialog med leverandører for at sikre kvalitet, pasform og konsistens i produktionen.

Dine opgaver vil blandt andet bestå af:

  • Udarbejde måleskemaer og gradueringer.
  • Fitting og vurdering af pasform på tværs af produktkategorier.
  • Godkende salgsprøver og endelig produktion.
  • Kommentere og optimere pasform og konstruktion.
  • Tæt samarbejde med Indkøb og Design samt daglig dialog med ONLY's internationale leverandører.
  • Deltage i leverandørbesøg og sikre kvalitet i produktionen.

KVALITETSBEVIDST OG TEKNISK PROFIL

Du er en systematisk og detaljeorienteret profil, der drives af at tage ansvar i processen fra sketch til det godkendte produkt. Du sætter en ære i at levere kvalitet i dit arbejde, har øje for detaljer og motiveres af at udføre dine opgaver med stor præcision.

ONLY forestiller sig, at du:

  • Er uddannet Pattern Designer og har minimum 3 års erfaring med Pattern Design inden for modebranchen.
  • Er struktureret til fingerspidserne, har god talforståelse og solide IT-kompetencer.
  • Kommunikerer flydende på engelsk i skrift og tale.

ONLY GLÆDER SIG TIL AT HØRE FRA DIG

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Buying Director Mads Møller på +45 52 15 48 14. Send ONLY meget gerne din ansøgning og dit CV senest den 30. oktober 2026. ONLY indkalder løbende kandidater til samtale og forbeholder ONLY retten til at fjerne annoncen, når den rette kandidat er fundet.

ARBEJDSSTED: Brande, Danmark

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn ONLY
Location Icon
Adresse Fredskovvej 5, 7330, Brande
Calendar Icon
Kontaktperson Mads Møller
phone Icon
Telefon +45 52 15 48 14
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Fredskovvej 5, 7330, Brande

Se større kort