Drømmer du om at bruge din passion og kreativitet til at udvikle trendstærke, kommercielle styles til ONLYs butikker? Har du en stærk sans for detaljer og æstetik, og er du skarp til at spotte de nyeste trends i markedet?
ONLY søger en kreativ Designer, der kan spotte de nyeste trends og omsætte dem til flotte og stilsikre produkter. Du har et knivskarpt øje for visuelle detaljer og elsker at dykke ned i trends og forvandle dem til must-have produkter til ONLYs butikker.
BLIV EN DEL AF ONLY STORES
Flere års solid fremgang har gjort ONLY STORES til en af modebranchens mest succesfulde retail-forretninger. ONLY har i dag mere end 1.000 ONLY- og ONLY & SONS-butikker lokaliseret på de bedste shoppingstræder og -centre i Europa. Men ambitionerne stopper ikke her. ONLY har fortsat store vækstplaner og forventer at åbne yderligere 600 butikker de kommende år. Derudover vil du opleve:
- En innovativ fashion retailkæde, hvor ONLY er nysgerrige på trends, markedet og forbrugeren.
- Et trenddrevet miljø med høj faglighed og plads til at udfolde din kreativitet.
- Tæt samarbejde med nogle af de dygtigste kollegaer i branchen, der inspirerer, udfordrer og udvikler hinanden for at være på forkant med de nyeste produkter.
Du kan læse mere om ONLYs fremtidige ambitioner og muligheder her: https://bestseller.com/onlystores
DIN ROLLE
Som Designer får du en vigtig rolle i at sikre, at ONLY altid er på forkant med produkter, trends og farver. Du har ansvaret for at sætte den visuelle retning og løbende optimere udtryk og kvalitet på tværs af produktkategorier. Du får derfor en central rolle gennem hele designprocessen – fra research og idéudvikling til det færdige produkt. Dine opgaver vil blandt andet bestå af:
- Spotte og analysere trends fra markedet, sociale medier og konkurrenter.
- Udarbejde trendresearch og farveoplæg og inspirere teamet med retning og idéer.
- Omsætte trends til konkrete styles i tæt samarbejde med indkøbsteamet.
- Planlægge og deltage i inspirationsture og leverandørbesøg.
- Bidrage til udvikling og sourcing af nye materialer, trims og kvaliteter.
- Præsentere trendoplæg ved interne/eksterne salgsmøder.
DIN PROFIL
Du har et skarpt øje for mode og trends, og du formår at kombinere din kreativitet med godt købmandskab. Det er vigtigt for ONLY, at din passion for mode skinner igennem med et naturligt drive for at spotte nyeste trends og tendenser på markeder. ONLY forestiller sig, at du:
- Er uddannet Designer og har erfaring med design og produktudvikling fra modebranchen.
- Er stærk i trendspotting, farver og visuel retning.
- Er rutineret i Illustrator, Photoshop og InDesign.
- Har fingeren på pulsen og er nysgerrig på markedet.
- Behersker flydende engelsk i skrift og tale.
ONLY GLÆDER SIG TIL AT HØRE FRA DIG
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Buying Director Mads Møller på +45 52 15 48 14. Ellers send ONLY din ansøgning og dit CV senest den 30. oktober 2026. ONLY afholder løbende samtaler med relevante kandidater og lukker stillingen, når ONLY har fundet den rette.
ARBEJDSTED: Brande, Danmark. Rejseaktivitet må påregnes.