ONLY BRAND HOUSE søger en forretningsorienteret og analytisk stærk Demand Planner, der kan sikre optimal forecasting og planlægning af ONLY’s NOOS (Never Out Of Stock)-produkter.
STRATEGISK VIGTIGT PLANNERTEAM
ONLY NOOS er i dag ONLY’s største drivkraft og er således strategisk vigtig for forretningen og den fortsatte vækst i ONLY BRAND HOUSE. Afdelingens fornemmeste opgave er at sikre, at ONLY altid kan tilbyde ONLY’s partnere det stærkeste suppleringsprogram, der afspejler efterspørgslen på markederne.
Du vil indgå i et dynamisk og ambitiøst team på seks kolleger, hvor du vil opleve en høj grad af frihed under ansvar i et uformelt og inspirerende miljø. ONLY har store planer for fremtiden, og du kommer derfor med på en spændende rejse med mulighed for at påvirke rammerne i den rigtige retning.
DIT ANSVARSOMRÅDE
Som ONLY’s nye Demand Planner har du ansvaret for forecast, indkøb samt lagerstyringen af ONLY’s NOOS-varer, og dermed har din indsats stor indflydelse på ONLY’s succes og videreudviklingen af afdelingen. Et af dine vigtigste ansvarsområder bliver at analysere og planlægge indkøb til ONLY’s lager baseret på salgshistorik, globale salgsprognoser og strategisk indkøb. Du kommer til at sidde med ansvaret for en specifik produktportefølje, og det kræver, at du opbygger en tæt og tillidsfuld relation til interne såvel som eksterne interessenter. Da ONLY altid stræber efter at udfordre og udvikle ONLY’s forsyningskæde i henhold til et omskifteligt efterspørgselsmønster, er et tæt samarbejde med den øvrige indkøbsafdeling således nøglen til succes.
Helt specifikt indebærer dine opgaver:
- Forecast for din portefølje.
- Opfølgning og kontrol af leveringsflowet på din produktportefølje.
- Planlægning af NOOS-kapacitet, prebooking mv. i samarbejde med dit indkøbsteam.
- Sikring af varernes tilgængelighed uden at kompromittere lagerrotationen.
- Indsamling og analyse af inputs fra salgsansvarlige, de største key accounts og ONLY’s detailkæde.
- Udvikling og vedligeholdelse af et stærkt samarbejde med de respektive indkøbsafdelinger.
DIN PROFIL
Det er afgørende for ONLY, at du arbejder analytisk og struktureret, og at dine beslutninger tager udgangspunkt i godt købmandskab. Da du har en bred kontaktflade internt såvel som eksternt, er du åben og udadvendt, og det falder dig naturligt at opbygge tætte relationer. Du har en naturlig interesse for tal og forretningsanalyse, og samtidig er du en stærk kommunikator, der gør dig i stand til at formidle budskabet til relevante interessenter. ONLY forestiller sig, at du:
- Har en bachelor- eller kandidatgrad i Business Administration, Erhvervsøkonomi eller tilsvarende med forståelse for økonomi og Supply Chain Management.
- Har erfaring fra en lignende rolle, men dette er ikke et krav.
- Har stærke analytiske færdigheder med god tal- og forretningsforståelse.
- Har gode kommunikations- og samarbejdsevner.
- Er basis-/øvet bruger af Microsoft Excel er et krav.
ONLY GLÆDER SIG TIL AT HØRE FRA DIG
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Planning Manager Laura Mira Sánchez på +45 52151102. Ellers send ONLY din ansøgning og dit CV senest den 20. oktober 2026. ONLY indkalder løbende relevante kandidater til samtale og forbeholder ONLY sig retten til at fjerne annoncen, når den rette kandidat er fundet.
ARBEJDSSTED: Brande, Danmark