Du har allerede opdaget, hvad generativ AI kan gøre ved den kreative proces. Måske eksperimenterer du allerede. Prompter. Genererer. Kasserer. Justerer. Og prøver igen, indtil idé, æstetik og output sidder.
Hos JACK & JONES får du mulighed for at bruge det på rigtige brands, rigtige produktioner og i en skala, hvor eksperimenterne skal fungere i praksis.
Som AI Creative hos JACK & JONES får du AI som en reel del af din kreative hverdag. Du bliver en del af JACK & JONES' interne medieteam og kommer til at skabe visuelt content, eksperimentere med nye værktøjer og være med til at udvikle, hvordan generativ AI bruges i JACK & JONES' produktion.
JACK & JONES er allerede i gang. Men der er stadig meget, JACK & JONES gerne vil udforske, teste og blive bedre til. Her får du mulighed for både at skabe det, JACK & JONES skal bruge i dag, og være med til at finde ud af, hvordan JACK & JONES skal arbejde i morgen.
FRA EKSPERIMENT TIL PRODUKTION
Du kommer til at arbejde hands-on med udvikling og produktion af visuelt AI-content til JACK & JONES. Du kommer blandt andet til at:
- skabe AI-genererede billeder og video til JACK & JONES' B2B- og B2C-platforme
- udvikle prompts og workflows og løbende forbedre kvalitet og konsistens
- teste nye AI-værktøjer og produktionsformer og vurdere, hvad der faktisk er værd at arbejde videre med
- omsætte gode eksperimenter til løsninger, der fungerer i en reel produktion
- sparre med andre kreative og interne teams om, hvor AI giver mening, og hvordan gode løsninger kan bruges i større skala
- være med til at udvikle den måde, JACK & JONES arbejder med AI i JACK & JONES' contentproduktion.
En del af dit arbejde bliver netop at teste mulighederne, sortere hypen fra og gøre de gode eksperimenter til workflows og arbejdsmetoder, JACK & JONES kan bruge igen.
DET VISUELLE BLIK KOMMER FØRST
Generativ AI kan skabe meget. Det betyder ikke, at resultatet nødvendigvis er godt. Derfor leder JACK & JONES først og fremmest efter en dygtig kreativ profil med et stærkt blik for æstetik, komposition, lys, storytelling og brandudtryk.
Din titel og den præcise vej hertil er mindre vigtig. Måske er du fotograf, videograf, grafisk designer eller art director. Måske kommer du fra bureau-, reklame- eller contentverdenen.
Har du allerede arbejdet kreativt med generativ AI, er det selvfølgelig interessant. Men det vigtigste for JACK & JONES er, at du kan dit visuelle håndværk og har lyst til at udforske, hvad AI kan tilføre dit kreative arbejde.
VIS OS, HVAD DU LAVER
Dit arbejde fortæller JACK & JONES mere end en ansøgning, så JACK & JONES beder dig ikke om at skrive en. Til gengæld vil JACK & JONES rigtig gerne se, hvad du kan.
JACK & JONES vil først og fremmest gerne se eksempler, der viser dit visuelle niveau og din måde at tænke på. Har du allerede eksempler, der viser, hvordan du bruger AI som en del af din kreative proces, ville JACK & JONES også elske at se det.
Det kan være billeder eller video, en portfolio eller showreel, kommercielle produktioner, personlige projekter, AI-eksperimenter eller en case eller et workflow, du synes er værd at vise JACK & JONES. Færdigt arbejde eller noget, du stadig er ved at udforske.
Du behøver ikke samle noget særligt til JACK & JONES. Når du klikker APPLY, kan du både vedhæfte dit CV og finde et felt i ansøgningsformularen, hvor du kan dele links til dit arbejde.
JACK & JONES GLÆDER SIG TIL AT HØRE FRA DIG
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Karmark på +45 29 90 79 74. Ellers send JACK & JONES dit CV og del dit arbejde med JACK & JONES ved at klikke APPLY hurtigst muligt og senest d. 15. september 2026 – JACK & JONES glæder sig til at se, hvordan du arbejder!
LOKATION: Brande, Danmark.